Berlucchi

Berlucchi, '61 Extra Brut 1,5 L Franciacorta Cuvée Storica

NV

Seriøst bud på en stor italiensk mousserende i "ægte Champagne-stil", Fremstillet på 90% Chardonnay og 10% Pinot Noir. 

Pris
Log ind for at se B2B priser

Vinen, der opkaldt efter årstallet, hvor den første Franciacorta så dagens lys (1961), er fremstillet på 90% Chardonnay og 10% Pinot Noir. Det er en klassisk Brut mousserende vin fremstillet efter den klassiske metode, akkurat som de franske Champagner, og altså med gæring på flaske, såkaldt "maturation sur lie", i minimum 24 måneder.

I glasset præsenterer den sig med let strågul farve og let grønlige nuancer samt fin vedvarende perlage, mens den i munden imponerer med en blød, cremet mousse og fin fylde, men stadig med klassisk rankhed, ren frugt og fast syre.

Næsen er rig og indsmigrende med noter af frisk æblet frugt, lidt pære, citrus og lyse blomster, og et twist af gær- og ristet brødskorpe.

Den er et seriøst bud på en stor italiener i "ægte Champagne-stil". En vin der vil være oplagt til aperitif, men også til fisk- og skaldyrsretter, gerne med pasta eller ris, samt frisk og halvmodne oste.

Bør nydes ved ca. 8-10°. Dosage: 6g/L

Detaljer
LandItalien
OmrådeLombardiet
ProducentBerlucchi
ÅrgangNV
DruesortChardonnay, Pinot Noir
Flaskestørrelse1500 ml.
Alkohol12,5%
Lagring24 måneder "sur lie" og 2 måneder efter degorgering ligeledes på flaske

Berlucchi

Mousserende vine i særklasse fra hjertet af Franciacorta

Berlucchi er vel nok den mest kendte producent af mousserende vine i Italien. Vinhuset blev grundlagt i slutningnen af 1950'erne af de to venner Guido Berlucchi og Franco Ziliani, men først i 1961 så de første flasker Berlucchi-spumante dagens lys. Huset har hjemsted i Franciacorta-distriktet, i byen Borgonato (nær Brescia), i den norditalienske region Lombardiet.
Den første producerede vin, som var en spumante fremstillet på den klassiske metode efter fransk inspiration (Champagne), blev døbt "Pinot di Franciacorta". Det var første gang nogensinde, at en vin fik betegnelsen "Franciacorta", der jo som bekendt i dag er det førende brand og distrikt inden for mousserende vine fremstillet på den klassiske metode i Italien, - og Berlucchi-huset blev dermed principielt foregangsmand og opfinder af begrebet.

I dag er Berlucchi en af førende producenter på sit felt, og vinhusets varianter i serien "Cuvée' Imperiale" er vel nok de mest kendte italienske mousserende vine blandt de italienske forbrugere overhovedet; en kraftig understregning af vinhusets rolle som absolut markedsleder på sit felt.

Vinhuset lægger desuden navn til trofæet "The Guido Berlucchi Trophy", som hvert år tildeles årets bedste sommelier kåret af den italienske sommelierforening "AIS" (Associazione Italiana Sommelier).

Lombardiet

Lombardiet er placeret i den centrale del af Norditalien og er en vinregion, der primært er kendt for sine mousserende vine fra Franciacorta og Oltrepo-Pavese. Vinene er Italiens pendant til Champagne og druerne, samt vinteknikken, er den samme. Altså den klassiske/champagne-metoden. Vinregionen er også hjemsted for appellationen Valtellina, som er kendt for deres rødvine på Nebbiolo-druen.