Elena Fucci

Elena Fucci, Titolo 2015 Aglianico del Vulture

2015

Ikonisk vin fra Basilicata og vel nok en af de mest prismæssigt underratede vine i Italien.

Pris
Log ind for at se B2B priser

Topvin fra en af Italiens mest ambitiøse unge winemakere, Elena Fucci.

Intens rubinrød med let bordeaux skær. Meget generøs næse med stor kompleksitet, hvor både frugt- og non-fruit-karakterer vælter op. Man får en stærk fornemmelse af mineraler (lavasten), tobak, rosmarin og kanel. De frugtige nuancer spiller mere hen mod friske og konfitterede kirsebær, noget solbær - men generelt stor koncentration.

I munden er den bred, men alligevel rank, tør med fast grip og højt niveau af tannin samt en meget lang finale. Det er en vin med stort lagringspotentiale og et stærkt terroir-udtryk.

"Titolo" er fremstillet på 100% Aglianico, en drue der også er kendt som "Sydens Nebbiolo".

Druerne høstes ved håndkraft, typisk i oktober-november, og samles i små kurve som straks bringes til vineriet. Her bliver de sorteret på et sorteringsbord, hvorefter de kommes i gæringstanke af stål. Skindet bliver kun sammen med mosten, så længe den alkoholiske gæring er i gang. I det øjeblik gæringen slutter, hældes vinen af tanken og over i barriques af fransk eg, hvor malolaktisk gæring finder sted. Der er altså ingen maceration efter den alkoholiske gæring, som typisk står på ca. 14 dage.

Efter 12 måneders lagring på de små franske fade, og med jævnlig batonnage, tappes vinen på flaske, hvor den hviler yderligere i 12 måneder, inden den er klar til at blive sat fri på markedet. Den endelige vin er ufiltreret, spontangæret og i det hele taget helt naturligt fremkommet. 

"Titolo" er godt på vej til at blive et af italiensk vins helt store ikoner og er ubestridt den største bannerfører, nationalt som internationalt, for hele Vulture-appelationen.

Det er en referencevin, der har modtaget 3 glas i Gambero Rosso i alle årgange siden 2002, og den er først og fremmest skabt til connaiseurs som værdsætter stor vin - også fra mindre fashionable eller anerkendte distrikter.

Vi anbefaler en serveringstemperatur på ca. 16-17°, og at give den godt med luft inden servering.

Produktion: 28.000 flasker i årgang i årgang 2015

Detaljer
LandItalien
OmrådeBasilicata
ProducentElena Fucci
Årgang2015
DruesortAglianico
Flaskestørrelse750 ml.
Alkohol14 %
Lagring12 måneder på 225 liters franske Allier-fade (50% nye)
ØkologiskJa