Dette er den helt store Barbera d’Asti fra Michele Chiarlo, en af de helt store ikon-vine indenfor Barbera.
Vinen er fremstillet på 100% Barbera fra vinmarken Tenute Aluffi i Nizza Monferrato, som også er produktionszone for Giacomo Bolognas kendte Barbera-vine. Fermentationen finder sted i 65 hl store træfade, hvor halvdelen af vinen også lagres i 12 måneder, mens den resterende halvdel lagres i barriques af fransk Allier-eg. Vinen lagres endeligt i flaske 18 måneder, inden den er klar til frigivelse.
I glasset præsenterer den sig pakket og intens med mørk Barbera-frugt, hvor små mørke bær, kirsebær, chokolade og kaffe kan anes. Det er en fed, fyldig basse, med store, dog flot integrerede tanniner, og enorm saftighed samt længde.
Det er en Barbera med stort udviklingspotentiale, som vil peake inden for 10-12 år fra høståret.
Vinen bør serveres ved ca. 17° og nydes til retter baseret på rødt kød, vildt og gerne med hvide trøfler.