Graziano Prà

Prà, Soave "OTTO" '23 Øko-certificeret

2023
Klassisk mineralsk og frugtdreven eksponent for Soave-typen. Fremragende clean hvidvin...
Pris
Log ind for at se B2B priser

Otto er en klassisk Soave fremstillet på 100% Garganega dyrket på vulkansk jord. Markerne er sydøsteksponerede og beliggende i ca. 150-250 meters højde.

Vinen fremstår i glasset med en gulgrøn farve med en medium intensitet. Næsen er ekspressiv med florale noter og sprød frugt. Aromaprofilen tegnes af noter af havtorn, jasmin samt eksotisk moden stenfrugt som hvide ferskner og abrikos. I munden er vinen medium fyldig, med frisk og saftig frugt og klare mineralske noter. I eftersmagen byder hasselnød, mandel og nøddeskalds-aromaer ind.  

Den er oplagt som aperitif, men er en charmerende tørstslukker, uden at være banal vel at mærke, og den er helt genial til delikate snacks, rå fisk, fisk- eller skalddyrspasta eller til parmaskinke. Prøv den desuden til friskoste som mozzarella eller ung gedeost. Bør serveres ved ca. 8-10°.

Druerne dyrkes efter naturlige principper, dvs. uden brug af kemi eller hjælpemidler, og vinhuset er økologisk certificeret. Stokkene har en gennemsnitlig alder mellem 30 og 60 år, og udbyttet er ca. 70 hekotliter pr. hektar. Der høstes (udelukkende manuelt) i perioden fra medio september til medio oktober.

2017-årgangen var kom i 2018 på Wine Spectators liste "Top 100" over verdens bedste vine ud fra parametrene type-kvalitet-pris/kvalitetsforhold.

Druesammensætning: 100% Garganega.

Gæring og lagring: Ståltank og flaske.

Distrikt: Monteforte d'Alpone (Soave), Veneto.

Alkohol: 12%.

Årlig produktion: Ca. 150.000 flasker.

Detaljer
LandItalien
OmrådeSoave
ProducentGraziano Prà
Årgang2023
DruesortGarganega
Flaskestørrelse750 ml.

Naturlige og rene Soave- og Valpolicella-vine fra mesteren selv

Vinhuset blev grundlagt i begyndelsen af 1980’erne af Graziano Prà og hans to brødre, Sergio og Flavio, som alle er ud af en familie med en mangeårig vintradition.
Graziano Prà er grundlæggende inspireret af Wendell Berry’s (amerikansk forfatter/digter, farmer, fortaler for bæredygtigt landbrug, miljøforkæmper m.m.) skole for sund, ren og bæredygtig landbrugsproduktion. Dette giver sig selvsagt udslag i vinhusets naturlige og rene tilgang til vinfremstilling og respekt for både vin og miljø, en tilgang som har været fundamental siden vinhuset blev grundlagt i de tidlige 80’ere.

Produktionen er økologisk certificeret, selvom det ikke fremgår af vinenes etiketter, og vinhuset er desuden medlem af Foreningen af Uafhængige Vinbønder (Vignaioli Indipendenti).

I dag ejer Graziano Prà i alt 28 hektar vinmarker, de fleste i top-områderne af Soave, som fx Monte Grande og Monte Croce, men også i Valle di Mezzane i Valpolicella, hvorfra Prà fremstiller topklasse Valpolicella-vine i 500 meters højde. Det er naturligvis de hvide Soave-vine der har skabt Pràs store nationale og internationale omdømme, men de tre rødvine fremstillet i Valpolicella gør sig så markant bemærket, at vinverdenen fremover nu også skal forholde sig til Prà’s verdensklasse på rødvinssiden.

Vinstilen er klart defineret; samtlige vine, hvide som røde, besidder en elegance, en balance og en aromatisk præcision som er ganske unik. Det er vine der forener intensitet, saftighed og finesse på en måde der konstant stimulerer appetitten for mere.

Fra Vini Prà fører vi Soave Classico ”Otto”, Soave Classcio ”Staforte”, Soave Classico ”Monte Grande”, Valpolicella Superiore “La Morandina”, Valpolicella Ripasso Superiore “La Morandina”, Amarone della Valpolicella “La Morandina” samt Passito Bianco delle Fontane.

Veneto er en region i det nord - nordøstlige Italien, som producerer en af Italiens mest kendte vine, den store Amarone della Valpolicella. Regionens to mest kendte områder er Valpolicella og Soave. Valpolicella er kendt for Amarone og dens unikke passito produktionsmetode, hvor druerne tørrer traditionelt på stråmåtter, for at koncentrere sukker og dermed hæve alkoholniveau, samt styrke aromaintensitet. Soave er derimod kendt for sine friske hvide vine primært på Garganega, og er en internationalt ankerkendt vin.