JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
Borgo del Tiglio
Vinhuset Borgo del Tiglio er et af de mest respekterede huse i Friuli-Venezia Giulia. Borgo del Tiglio drives og ejes af perfektionisten Nicola Manferrari, som er kendt for sin kompromisløse stil, og sit høje fokus på detaljen i alt hvad han foretager sig. Vinene er primært hvide på Friulano, Chardonnay og Sauvignon Blanc og Riesling.
Borgo del Tiglio
Hvidvine i særklasse fra mesteren af Collio-distriktet, Nicola Manferrari
Vinhuset Borgo del Tiglio er et af de mest respekterede huse i Friuli-Venezia Giulia. Vinhuset består af tre mindre vinbrug, alle beligende i Collio-distriktet ved byen Brezzano, blot ca. 20 km fra Adriaterhavet og ca. 30 km fra Alperne. Det samlede beplantede markareal udgør ca. 9 hektar. Borgo del Tiglio drives og ejes af perfektionisten Nicola Manferrari, som er kendt for sin kompromisløse stil, og sit høje fokus på detaljen i alt hvad han foretager sig. Han overtog den første af vingårdene i 1981 - efter faderens alt for tidlige død - og skiftede dermed sit virke som farmaceut ud for at videreføre familiens traditioner ud i vin.
Vi mødte Nicola første gang på VinItaly 2010, og blev straks imponeret over det vi mødte: ikke alene vine af en kvalitet der lå milevidt over niveauet vi så hos mange af de konkurrerende - meget velrenommerede - producenter i Fruli, men også den meget seriøse tilgang og stolthed der blev udvist under præsentationen af husets vine.
Bland andet Tocai fra Borgo del Tiglio er en reference-vin i regionen, men huset anses generelt for at tilhøre den absolutte elite både i pressen, hos kollegaerne og i bredere vinkredse.