Il Marroneto

År efter år frembringer Il Marroneto ultra-traditionelle, non-intervention Brunello di Montalcino og Rosso di Montalcino på allerhøjeste niveau, sådan som vinhuset har gjort det med dets klassiske Brunello’er siden begyndelsen af 1980’erne.

Vis som Gitter Liste

10 varer

pr. side

Il Marroneto

Den ydmyge kæmpe

Il Marroneto er, i modsætning til sit kæmpestore renommé, et ganske lille vinhus med en samlet produktion på blot ca. 35.000 flasker årligt. Vinhuset, der er gået hen og blevet et rigtigt kult-hus, er drevet med stor passion af den ambitiøse og karismatiske winemaker, Alessandro Mori. Det er beliggende lige udenfor den gamle bymur omkring den idylliske by Montalcino, helt præcist på den nordøstlige side af Montalcino-bjerget i ca. 350-400 meters højde. Fra terrassen har man frit udsyn til Sienas tårne i det fjearne.

År efter år frembringer Il Marroneto ultra-traditionelle, non-intervention Brunello di Montalcino og Rosso di Montalcino på allerhøjeste niveau, sådan som vinhuset har gjort det med dets klassiske Brunello’er siden begyndelsen af 1980’erne.

Alessandro Mori’s respekt for terroirets særegenhed viser sig tydeligt i hans vine, som er tro mod den tradition og jord, hvori en af Italiens mest ædle vine har sin oprindelse.

Vinstilen er raffineret, med tydelig floralitet, god - men ikke for stor - koncentration, og en stærk mineralsk personlighed. Stilistisk ligger vinene et stykke fra de mere fyldige, modenfrugtige versioner fra de varmere Montalcino-zoner i syd som fx Sant'Angelo Scalo eller Castelnuovo dell'Abate.

Elskere af Il Marroneto går efter levende, præcise og rene eksempler på monovarietal Sangiovese, og netop heri ligger forklaringen på, at kyndige Brunello-fans verden over anser Il Marroneto for at være blandt en lille håndfuld af de allerbedste producenter i Montalcino.  

Den ydmyge kæmpe

Filosofi

Produktionsfilosofien er oldschool og organisk funderet; der anvendes ingen kemi i mark eller kælder, vinene spontangærer udelukkende, der anvendes ingen temperaturkontrollerede tanke, der anvendes kun sulfitter i uhyre begrænsede mængder (ved aftapning), og vinene er hverken klarede eller filtrerede. 

Topvinen "Madonna delle Grazie" sælges i forsalg, og er som regel udsolgt før den lander på lager hos os.

Skriv derfor til os på [email protected], hvis du ønsker at blive skrevet på vores forsalgsliste og få muliged for at slå til, når vinen udbydes.

100 Point til årgang 2010

Årgang 2010 er en stor årgang i Montalcino og det gælder ikke mindst Il Marronetos topvin, Brunello di Montalcino "Madonna delle Grazie", som Robert Parkers The Wine Advocate gav maksimale 100 ud af 100 point.
Det har for alvor fået anmeldere og vininteresserede verden over til at få øjnene op for Il Marronetos suveræne vine, og gjort Alessandro Mori en meget travl mand.

Som Alessandros samarbejdspartnere gennem snart 10 år, er vi meget glade på hans vegne over de flotte anmeldelser og stolte over at kunne præsentere hans vin i Danmark!

Alessandro Mori i sine vinmarker