Sangiovese

Sangiovese er en druesort, som plantes i vid ustrækning over hele Italien, men er primært kendt fra Toscana og vinene Chianti Classico fra Chianti og Brunello di Montalcino. Sangiovese er en nøgledruesort i Supertoscanerne, hvor den får selskab af franske druesorter. Sangiovese fås i mange former, men vinificeres denne rent, altså på ståltank eller lignende, giver den en lys, rødfrugtet og syreholdig vin med godt tannin bid.

Vis som Gitter Liste

26 varer

  1. Castellare Chianti Classico '22
    Castellare di Castellina
    Castellare Chianti Classico '22
    2022
    Pris Log ind for at se B2B priser
    • Pris pr. fl. v/6 stk.128,00  DKK
    • Pris pr. fl. v/12 stk.109,00  DKK
  2. Chianti Classico 2017 (Vin)
    Castellare di Castellina
    Castellare Chianti Classico '21
    2021
    Pris Log ind for at se B2B priser
    • Pris pr. fl. v/6 stk.98,00  DKK
    • Pris pr. fl. v/12 stk.84,00  DKK
pr. side

Sangiovese vin

Sangiovese er en gammel druesort, som bliver plantet over hele Italien. Den er dog primært kendt fra Toscana, og den er hoveddruen i både Chianti Classico, Vino Nobile di Montepulciano og Brunello di Montalcino. Sangiovese-druer er samtidig hovedingrediensen i Supertoscanere, hvor de får selskab af franske druesorter. Se vores store udvalg af Sangiovese-vine fra Italiens bedste producenter.

 

Sangiovese-druen bliver dyrket over hele kloden

Sangiovese er en ældgammel druesort, men det vides ikke nøjagtigt, hvor gammel den er. Forskning tyder dog på, at den kan dateres tilbage til Romerriget, hvor den har været dyrket i årtusinder. Sangiovese-druen er den mest plantede rødvinsdrue i hele Italien, og faktisk står den for knap 10 procent af den samlede vinbeplantning i støvlelandet.

Druen har hjemme i Toscana, hvor den især er kendt fra Brunello og Chianti-vine. Den bliver dog også dyrket i den centrale af Italien, hvor særligt Emilia-Romagna, Umbrien, Marche, Lazio og Sardinien er værd at fremhæve som de bedste vinmarker. Det er dog primært i Toscana, at Sangiovese-druen er kendt for at frembringe rødvin i absolut verdensklasse.

Sangiovese-druen findes dog ikke udelukkende i italienske rødvine. Det er dog her, den gør sig bedst, men der bliver også produceret fremragende Sangiovese-vine andre steder i verden - eksempelvis i Argentina, Australien og Californien. Sangiovese-rødvin er kendt for et højt syreindhold og et stort indhold af tanniner.

Kombinationen gør det ideelt at blande Sangiovese-druen med andre druesorter. I Toscana har det historisk set være Canaiolo og Colorino, men i de senere år er det franske druer som Merlot og Cabernet Sauvignon, der bliver anvendt til produktion af de berømte supertoscanere.

Hvad karakteriserer Sangiovese-vine?

Selvom Sangiovese-druen har potentiale til at levere et højt udbytte af rødvin, er det ikke at foretrække. Vægter man kvalitet frem for kvantitet, opnår man klart den bedst høst. Hvis vinstokke har et for højt udbytte, vil det resultere i, at koncentrationen af tanniner og antioxidanter er for lav, og dermed vil vinen oxidere for tidligt.

Sangiovese-vine er, når de er dyrket under optimale forhold, domineret af sursøde kirsebær, hindbær, figen og blomstersødme. Herudover vil du blive mødt af duftnoter, der leder tankerne mod urter, jord, læder og krydderi, når du hælder vinen i glasset. Selve smagen vil typisk være præget af kirsebær, ribs og blomme.

Det høje syre- og tanninniveau medvirker, at Sangiovese-vine har potentiale til at blive lagret i lang tid. Ofte har Sangiovese-vine fadlagring, hvilket kommer til udtryk i eftersmagen. En fadlagret Sangiovese-vin udvikler sig meget i flasken, og den skal derfor gemmes i en årrække, hvis den skal opnå sit fulde potentiale.

 

Sangiovese er den perfekte madvin

Sangiovese-vine er særdeles velegnede som madvin, og de er derfor gode at servere til middagen. Et forholdsvist højt syreniveau samt en moderat alkohol gør den til et godt udgangspunkt for de fleste retter i det italienske køkken. Det gælder især de klassiske italienske retter, hvorfor den ofte bliver serveret til tomatbaserede retter som pasta og pizza.

Samtidig giver den tøvende og dybe aroma et element til maden, som gør, at Sangiovese-vine går særdeles godt til typiske italienske krydderier - eksempelvis timian, oregano, salvie og basilikum. Det gør samtidig, at Sangiovese-vine er den perfekte ledsager til grillet oksekød og rødt kød i øvrigt.

En Sangiovese-vin, hvor Cabernet Sauvignon ikke udgør en stor andel af vinen, vil typisk være kraftigere. Derfor kan den løfte mildere retter og være med til at forstærke smagen. Det kan eksempelvis være retter med stegt kylling. Har vinen været fadlagret over en længere periode, vil den egne sig perfekt til grillretter.

 

Køb Sangiovese-vine hos Distinto

Hos Distinto gør vi alt for at være din foretrukne forhandler af vine i den bedste kvalitet fra særligt Italien. Derfor finder du også et stort udvalg af Sangiovese-vine fra Toscana, Brunello di Montalcino og Chianti Classico. Vi opdaterer løbende udvalget med nye, spændende Sangiovese-vine, og køber du minimum 12 flasker, får du 10 % rabat på dit køb.