Den ene af Jens Heinemeyers absolutte topvine, hans "Grand Cru'er" om man vil.
Det er en vin fremstillet på druer fra en lille udvalgt parcel i overområdet "Assmanshauser Steil", et af Rheingaus bedste områder for Pinot/Spätburgunder, nær landsbyen Assmannshausen. Han kalder denne parcel Micke, og laver kun selection fra parcellen i de år, han mener kvaliteten har Micke-niveau. Alle øvrige år, bliver druerne i stedet anvendt i vinene Steil eller Phyllit.
Present er fremstillet på 100% Pinot Noir fra stokke beplantet i jordbund med rød skifer, lokalt også kaldt Phyllit.
Vinen har naturligvis tydelig Pinot-karakter, med en tiltalende og meget harmonisk, viskøs fornemmelse, samt et let spicy udtryk der giver associationer hen mod lidt varme sødmefulde krydderier. Dette er en intens, men på samme tid fjerlet, vin, med stor kompleksitet og med behov for tid til at folde sig ud for alvor.
Vinen er fremstillet ud fra organiske principper, dvs. ingen tilsætning af hverken gær, enzymer eller tilsætningsstoffer - og filosofien bag kalder Jens Heinemeyer for "lazy vinification"; kort sagt kun meget begrænset indblandning fra hans side.
Der er dermed også tale om en vin, der kommer så tæt på begrebet naturlig vin, som man reelt kan komme. Det er naturen og tiden der får lov at gøre arbejdet, det er en langsommelig proces, og derfor er det også en vin med en langsom modning og et stort lagringspotentiale. Vi taler op til 25 år fra høståret.
Vinen anbefales til fjerkræ, kalv, svinekød, eller såmænd bare til nydelse i store glas og tilbagelænet siddepostion.